Everdrup Kirke

Kirkegården

Gl. Kirkegård

På Gl. Kirkegård er der kun mulighed for urnenedsættelse på små gravsteder øst og nord for kirken.

Det kan enten være i form af et lille gravsted på 1 x 1 m., hvor der kan sættes en gravsten, plantes og sættes blomster.

Eller der kan nedlægges en sten/plade i plænen, hvor der ikke kan plantes, men hvor der kan lægges blomster på pladen.

Der er på Gl. Kirkegård også anlagt en anonym fællesgrav til urnenedsættelse. Her er det  muligt at lægge en buket eller lign. på plænen. 

Fællesgraven er omkranset af hæk og træer. På området er der et kors som står midt i en lille blomsterhave.

Der er også opsat en bænk, der kan benyttes, hvis der er behov for en stille og tankefuld stund.

Ny Kirkegård

På Ny Kirkegård er der traditionelle gravsteder med plads til både kister og urner. Her er der mulighed for at plante buske, små træer og blomster.

Derudover er der et græsareal udlagt med gravsteder på 1 x 1 m. På dette stykke kan der nedsættes urner og kister. Der kan plantes små buske, stauder blomster. 

 

 

Det er med stor glæde og stolthed, at Everdrup nu kan fremvise en renoveret kirkegård, der fremstår flot og hyggelig.

Vi kan derfor varmt anbefale, at man lægger vejen omkring, benytter en af bænkene på området, og blot nyder roen og den smukke kirkegård

cookie information