Everdrup Kirke

Bøgesø Ødekirke

Både i middelalderen og i tiden efter reformationen hændte det, at små sogne affolkedes, så de ikke længere kunne brødføde præsten. Sådanne sogne måtte nedlægges og kirkerne, der ikke længere havde funktion, blev nedrevet. Dette var netop tilfældet for Bøgesø, hvis kirke blev nedbrudt i 1556.

Første gang vi støder på omtale af Bøgesø Sogn er omkring 1370, men herefter er der mange års tavshed. Først i midten af 1500-tallet dukker Bøgesø Kirke atter op i teksterne. Dette sker i forbindelse med, at den bliver annekskirke til Everdrup, og dermed mister sin betydning som selvstændig sognekirke. I 1551 bliver kirken helt opgivet, og bygningen nedbrydes endelig i 1556. Herefter går kirkens eksistens stort set i glemmebogen.

I 1999 blev der foretaget en delvis arkæologisk udgravning af den glemte kirke. Denne viste sig, at have haft regelmæssig øst-vest orienteret grundplan med skib, firkantet kor mod øst samt et muligt våbenhus eller tårn mod syd.

At dømme ud fra den store mængde brokker af munkesten og tagtegl, der fandtes i nedbrydnings- og pløjelag, må store dele af bygningen oprindeligt have stået i tegl.

" Grundplan af den gamle kirke"                                     

Et bemærkelsesværdigt træk ved den bevarede ruin, er den klare adskillelse af fundamentsgrøfterne mellem kor og skib. Dette antyder, at de to bygningsdele er blevet konstrueret i to tempi. Årsagen kan være, mindre (træ-?) kirke. Først da det nye, stenbyggede kor var under tag, har man revet resten af den oprindelige kirkebygning ned og fortsat byggeriet. På denne vis har man undgået at alteret kom under åben himmel, hvilket ville have krævet en bekostelig genindvielse.

 

Med udgangspunkt i de bevarede fundamentrester kan Bøgesø Kirke rekonstrueres som en traditionelt middelalderlig, katolsk landsbykirke. Hovedalteret har befundet sig i koret, der var kirkens helligste del. Koret blev afskærmet fra menigheden ved et lægmandsalter i korbuen, og nord og syd for dette har været mindre sidealtre. I kirkens vestende har døbefonten befundet sig, sandsynligvis let hævet på en sokkel. Denne traditionelle, middelalderlige placering af døbefonten vestligt i kirken er et levn fra kirkens tidligste tid. Hér var det vigtigt at udøbte, dvs. hedninge, havde så kort vej som muligt fra døren, gennem kirkens hellige rum til det forløsende dåbsvand. I en præsteindberetning fra 1808 omtales, at et stykke af døbefonten endnu findes i en nærliggende have, men også denne rest af Bøgesø Kirke synes i dag forsvundet.

Billedet af barneskelet  - Bøgesø Ødekirke

Efter udgravningen blev markstykket, hvor ruinen befinder sig, fredet takket være stor imødekommenhed fra jordens ejere. Da ruinen var i en for nedbrudt forfatning til at kunne forblive frilagt, er i stedet kirkens grundrids markeret med jordvolde oven på de oprindelige fundamenter.

Litteratur:

Bøgesø Ødekirke - gemt, glemt og genfundet. Liv og Levn 16 (2002). Næstved Museum. Danmarks Kirker, Præstø Amt (1933-35), Nationalmuseet.

       

cookie information