Everdrup Kirke

Everdrup Kirke

"Undskyld! Kan De fortælle os, hvor vi finder landsbyens ældste hus?"

Mere end én gang, har der på præstegårdens trappesten stået elever fra Brøderup Ungdomsskole eller Korskildeskolen, som skulle lære egnen at kende og derfor finde Everdrup Bys ældste hus.

 

"Prøv at vende jer om. Se ind over kirkegårdsmuren. Der ligger det suverænt ældste hus i byen. Det rejser sig med sine bygninger og tårnet med stejle røde teglstentage højt over de omgivende bygninger. Det er Everdrup kirke. Sognemenighedens samlingshus i glæde og sorg gennem mere end 800 år".

 

Lad os gå ind gennem kirkegårdslågen med den store vestportal, hvor årstallet 1925 er skrevet øverst oppe og lad os tage historien ved hånden og lade den fortælle dette gamle hus's lange og brogede historie.

Vi begynder med at tage huset i øjesyn udefra for at høre, hvad historien her kan fortælle os. Ud for kirkens kæmpemæssige og massive tårn går vi til venstre. Foran os ligger et stort hus, der vokser ud af kirkens nordside. På den syvtakkede gavl læser vi med store sorte tal årstallet 1637. Derpå følger også på skibets nordside længst mod øst en lille tilbygning - her med en femtakket gavl. Det er sakristiet. Her er ikke anført noget årstal, men historien fortæller, at det sandsynligvis er fra  begyndelsen af 1500årene. I mellem nordbygningen og sakristiet findes en lav bygning. Den er af nyere dato og indeholder fyrkælderen. Vi bevæger os bag om kirken og møder en meget smuk gavl opbygget af forskellige marksten, som giver væggen et fint farvespil. I midten af gavlen finder vi et tilmuret gotisk vindue. Hele gavlen stammer fra det oprindelige kors udvidelse i 1. halvdel af 1300 årene. Stands op og nyd de mange forskellige sten, nogle med tydelige forsteninger. På sydsiden møder vi en lille udbygning, som de fleste vel genkender som våbenhuset, hvorigennem der i dag er adgang til kirkens indre. Her er der mange, der bliver lidt forvirret. For her er der et nyt årstal. Gavlen er ommuret, og sortmalede jernankre angiver årstallet herfor: 1774, og i tre små cirkelblændinger læser vi M * F, der henviser til kirkeejeren Munthe af Morgenstjerne til Bækkeskov og dennes hustru født Flindt. Det store massive tårn, der er karakteristisk ved at være bredere end skibet, bærer ingen årstal, men er en markant bygningsdel ved sin massive størrelse og manglen på gavltakker i fb. med det teglhængte tag.

Spørgsmålet er nu: Hvornår er kirken egentlig bygget? Er den fra 1637 eller 1774? Sandheden er, at kirken er meget ældre, end disse to årstal antyder. Den østlige del af skibet og det tilbyggede kor i øst antyder klart, at kirken går tilbage til den romanske tid. Arkitekturen fortæller, at det ældste af kirken stammer fra ca. 1200. Kirken var uden bænke, bortset fra den murede langs væggene. Den havde fladt bjælkeloft, to indgange, en i nord for kvinder og en i syd for mænd.

I 1300 tallet, formodentlig i århundredets første halvdel ombyggedes koret, og skibet blev forlænget mod vest. Kirken fik nye adgangsportaler, hvoraf vi i dag indefra ser den nordlige, der er blændet. Skibet og koret er bygget af marksten, overstrøget med kalk. Loftet begge steder er fortsat et fladt bjælkeloft. 

I slutningen af 1400-årene blev det massive tårn skabt, bygget i munkesten og blokke af limsten fra Stevns Klint. Det ses indvendigt, når man er kommet op til klokkestolen ad den smalle vindeltrappe i tårnets sydside. Tårnets ydervægge er overstrøget med kalk, så hele kirken med tårn, nordkapel, sakristi, fyrkælder, våbenhus og stræbepiller fremstår hvid. Kun østgavlen på kor og skib fremstår med ukalkede natursten. Samtidig med tårnets bygning, blev det gamle flade romanske bjælkeloft i skib og kor erstattet af gotiske hvælv med støttepiller inde i kirkerummet. De to piller i skibet længst mod øst når ikke helt ned til gulvet. Her har sikkert stået et par altre, indviet helgener, der nu er gået i glemmebogen. Af særlig interesse er det brede hvælv i tårnrummet, hvor der udover det sædvanlige krydshvælv er indsat 4 såkaldte Y-ribber, der tilsammen danner 4 elegante kassetter. Tårnet krones øverst mod vest af en vejrhane med en stjerne i toppen. “Vi har og en ledestjerne og når vi den følger gerne kommer vi til Jesus Krist. - Denne stjerne lys og mild, som kan aldrig lede vild, er hans guddomsord, det klare, som han os lod åbenbare til at lyse for vor fod”! Denne stjerne har Ulrik Røssing brugt på knæfaldet i koret med netop denne betydning taget fra Grundtvigs: Dejlig er den himmel blå"! Frem til begyndelsen af 1930erne var adgangen til kirken gennem tårnets vestportal. Da kirken dengang fik orgel, blev portalen lukket, og det er den forblevet frem til nu, hvor orglet fra 1993 stadig har sin plads vest i tårnrummet. I stedet er adgang til kirken nu gennem:

Våbenhuset, som er bygget i begyndelsen af 1500årene og senere 1774 ombygget. Våbenhuset er udstyret med en muret bænk langs østvæggen.

Nordkapellet fra 1637 er bygget til den bestående kirke af kirkeejeren, godsejeren på Bækkeskov. Også det har gavltakker, og man aner i nordsiden en blændet dør. Det fremstår stadig med fladt bjælkeloft. Det er bygget til brug for hensættelser af kister/sarkofager af afdøde medlemmer af godsejernes familier. Det foregik frem til 1793, da samtlige kister/sarkofager af æstetiske grunde blev sat ud på kirkegården i dertil indrettede gravkamre. Herefter blev rummet inddraget som et sidekapel til kirken. Adgangen til kirken gennem fyrkælder og sakristi er af nyere dato.

Når man kommer ind gennem våbenhuset, ser man straks lige fremme kirkens ældste stykke inventar:

Døbefonden i granit

Den er lige så gammel som kirken og er unik øst for Lillebælt, med sine mange relieffer af menneskehoveder og dyr, ja, den er den eneste romanske døbefont på Sjælland med dette samspil. Den består af 16 bægerblade. Mellem bladene spinkle stave. Der er fire menneskehoveder, de tre en face, det fjerde i profil. Over dem finder vi fire karvesnitsstjerner. Der er mod SV et løverelief, hvor løven har en tunge som en kamæleon. Hermed kan den, som er et symbol på den onde, fange mennesket. Det samme kan den stirrende løve mod SØ. Endnu et symbol på den Onde er basilisken mod NØ. Men midt i blandt symbolerne på den Onde finder vi mod NV et billede af korslammet, et symbol på den opstandne og sejrende Kristus. Ind i vor daglige virkelighed forkynder døbefonten Guds virkelighed som den gives os i dåben. Vi er ikke kun overgivet den Onde. Vi er først og fremmest Guds. Ved gudstjenester og kirkelige handlinger kan man se døbefonten dækket af et messingfad fra o. 1625 med blandt andet et relief af syndefaldet. På kanten bladværk og druer. Foden er fra 1980erne skabt af en lokal stenhugger Gunnar Møller Hansen, Karlshøj. Døbefonten stod en gang på et podium i midten af den nederste halvdel af den første kirke og var frem til tvangsafrensningen i 1800 tallets sidste halvdel bemalet med stærke farver så man rigtig kunne se, hvad reliefferne forestillede. I et par århundreder stod fonten som fuglebadekar/springvand i parken til Bækkeskov. Præst og Godsejer besluttede i 1896 at stille fonten tilbage i kirken. 

Ved siden af døbefonten, finder vi påskelyset. Det står på en sort smedejernsstage, skabt af kunstsmeden Sigvard Holm, Ring, der en årrække var kirkesanger i kirken. Den kom til i midten af 1990erne. Et nyt lys bliver hvert år påskedag tændt og ved den tændes alle dåbslysene, som udleveres til dåbsforældrene ved dåb. Endvidere tændes ved dette opstandelsens lys hvert eneste gravlys i fb. med navns nævnelse ved Alle Helgens Dags gudstjenesten, for efter endt handling at blive sat ud på gravstederne af de pårørende. 

I nordkapellet hænger på endevæggen et gotisk triumfbuekrucifiks fra ca. 1475 med den lidende Kristus og i hver ende af korset er plader med symbolske billeder af evangelisterne.

Nordkapel

Den opmærksomme tilskuer bemærker, at den seneste restaurator har byttet om på navnene Matthæus og Markus. 

Prædikestol og altertavle er tidlige arbejder af den kendte billedskærer i Næstved Abel Schrøder d. Yngre. De er udført i henholdsvis 1635 og 1633 og udført i bruskbarok.

Gotisk triumfbuekrucifiks

Prædikestolen fra 1635 består af en række storfelter med arkader med meget smukt intarsia (indlagt træ). Mellem felterne hermer, som over hver sin maskerone (vrangmaske i barok) bærer en dyd: Tro, fromhed, kærlighed, retfærdighed, klogskab, styrke.

Prædikestol

På de gamle konsoller figurer af Peter, Paulus og evangelisterne, alle kopier af Thorvaldsens figurer i Vor Frue kirke. Kanten for oven er af stiliseret akantusblade. Himlen oven over er forsynet med små engle og skjolde. Først og fremmest kongens skjold: CIV. Desuden skjolde af forskellige ejere af Bækkeskov. 

Altertavlen fra 1633 står på en predella, en sokkel med en indskrift, der henviser til billedet i midterfeltet. Kristus i Emmaus. Billedet, der er malet på tre planker i egetræ, er malet af A. Dorf i 1877. Der har været et originalt maleri fra tavlens fødsel, malet på de tre planker fra 1633. Men der er ingen spor under det nye maleri, så vi ved ikke, hvad der har været.

Alteret

Billedet er indrammet af to søjler, der i bunden er smykket med flere maskeroner og en sokkel med en meget stor maskerone. Maskerne kan man også finde i de to sidefløje i bruskbarok, ligesom de er i kapitælerne i toppen af søjlerne. Topstykket med Johannes og Moses, kronet af en teksttavle med en sejrende Kristus med stærkt krydsende ben på toppen har også et par små masker.

Altertavlen står på et opmuret alter, der er skjult under en egetræsplade og et fyrretræspanel fra o. 1600. Det består af profilerede ramstykker med i alt 7 fyldninger, udsmykket med rødbrunt renæssance fløjlsmønster på gullig bund. Ramværket er grønt, listerne røde. Dette er i dag dækket af et antependium i rødt fløjl med et tomt kors i guldtråd. Inden for kort tid står det gamle panel for en restaurering, og antependiet vil da blive fjernet. Over alterbordspladen blev der  i april 2004 lagt en ny alterdug med fine kniplinger, skænket af Karen-Rita Larsen, Rønnebæk, tidligere Everdrup. På altret står der ved gudstjenester og kirkelige handlinger to 48,4 cm høje messingstager i barok, den ene indgraveret med navnet: Her Christern 1600 og den anden med Clavs Jensen Fynbo 1600. Herudover er altret pyntet med to små messing bordstager fra omkring 1625 med ornamenter . 

Altersølvet er fra efter svenskekrigene i midten af 1600 tallet Det gælder både disk, oblatæske og kalk. De to seneste er begge præget af deres givere Axel Urne og hustruen Anna Elisabeth Lindenov til Bækkeskov. 

Altertæppet er omkring 1990 skabt af kunstneren Ulrik Røssing og indfarvet og vævet af hans kone Mette Lise Røssing.

 

Et par år senere har de samme kunstnere skabt knæfaldet, og de to ting skal ses i sammenhæng. Om stjernen i knæfaldet se omtalen af vejrhane i tårnet. Knæfaldet er en gylden ramme om et billede, tæppet, der viser ind til den opstandne. Til den, som ved ordets vejledning, ledestjernen, er kommet til tro på ham, viser det ud mod menigheden med den opgave at gå med glædesbud. De fire sædekorn er evangelierne. 

 

Over triumfbuen i skibet hænger et lille krucifix, formodentlig af Abel Schrøder d. Y. Kun korset er af nyere dato. 

I nordkapellet finder vi et billede af en Præst. Det er det eneste kendte maleri af præsten Lago Mathias Wedel, præst i Everdrup omkring år 1800. Måske er han bedre kendt for sit 5-bindsværk om landbrug og den lille topografi over Everdrup Sogn.

På modsatte væg finder vi et noget slidt epitafium over godsejeren Knud Ahasverus Becher til Bækkeskov, som i 1738 blev myrdet på en mark af sine folk, da han til hest for frem mod dem med stor brutalitet. 11 af folkene blev henrettet og resten kom på fæstningen i jern.

De to tinplader, ophængt på samme væg, er kisteplader over Maria Margeretha von Munthe av Morgenstierne død 1790 og Anna Dorothea von Munthe av Morgenstierne, død 1791. 

I samme rum finder vi også på 4 salmetavler series pastorum, som dog er ufuldstændig, når det drejer sig om de første årtier efter reformationen. 

I den blændede nordportal i skibet hænger et moderne træsnit af kunstneren Otto Bülow fra Helsingør, der blev myrdet af tyskerne i 2. verdenskrigs slutning.

Maria med barnet

Træsnittet forestiller Maria med barnet og er en gave fra Anja Jochimsen til menigheden i Everdrup som en tak for kærlighed mod hendes moder Gerda Jochimsen, der boede her en lang årrække frem til sin død, og hvis første mand var den myrdede Otto Bülow. Gerda Jochimsen og hendes 2. mand Leif hviler i fællesgraven.

Kirkebænkene er af nyere dato af malet fyr. Farverne er hentet fra det lille fragment af et kalkmaleri, der er afdækket på den sydlige triumfvæg i koret.

Lysekronerne er forskellige af dato. Den ældste stammer fra 1788. De gamle lampetter er skabt af arme fra en lysekrone. Lampetterne i buen ind til nordkapellet er fra 1990erne.

Mellem lysekronerne i skibet hænger to kirkeskibe, der henviser til Everdrup sogns fortid som et sogn, der har haft med skibsfart at gøre frem til midten af 1900 tallet, da meget træ og andre varer fra godserne i sognet blev udskibet via Præstø Fjord. Så sparede man køreturen til Næstved og ikke mindst sparede man at betale afgift til Næstved By for at få udskibet varerne.

Det ene kirkeskib fra 1949 nærmest orglet er skænket af en lokal borger. Det andet nærmest prædikestolen er skænket af en sognebåndsløser fra Lov, hvis afdøde mand Poul Lindhardsen, hviler på Everdrup kirkegård. Poul Lindhardsens morfader, der var lokofører i Nyborg, har bygget skibet i 1912 af cigarkassetræ.

 
 

I tårnrummet finder vi et par ligsten over beboere på Bækkeskov. Den opretstående i tårnets nordside er skabt over jomfru Elline Galde, død 1606 på Bækkeskov. Hun står sammen med sin mor Vibicke Beck til Bækkeskov. I gulvet finder vi én, som er vanskelig at læse. Men mest iøjefaldende er orglet, skabt og opstillet af P.G. Andersens orgelbyggeri i Bagsværd i 1993. Orglet er på ti stemmer med to manualer, pedal og forskellige koblingsmuligheder. Det afløste kirkens første pibeorgel, et lille Knud Olsen-orgel, på 5 stemmer uden pedal, som blev købt brugt fra Nexø i begyndelsen af 1930erne. 

Kirkeblokken ved døren til våbenhuset er fra 1802 og kirkens to klokker er fra henholdsvis 1608 og 1615. Ur og skive, skabt af en urmager fra Præstø i 1737, fremstår som dengang, værket dog fornyet i 1749 af en urmager fra Næstved. Urskiven er opmalet i midten af 1980erne. 

Kirken tilhørte frem til 1536 den katolske kirke, måske biskoppen over Sjælland.

I 1536 ved reformationen overgår den til kongen Chr.III, der senere sælger den til Bækkeskov Gods, hvis besiddere var kirkeejere til udgangen af 1915. Fra 1916 har kirken været selvejende.

Tekst fra 2004: Pastor Peter Moesgaard, sognepræst for Everdrup menighed fra 1979 - 2007

Læs mere om Everdrup Kirke på Danmarks Kirker, Nationalmuseet: http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Praestoe_0841-0851.pdf

På Everdrup kirkegård flages der kun ved gudstjenester og kirkelige handlinger

cookie information