Everdrup Kirke

Everdrup Sogn anno 1818

Beretning af Lauge (Lago) Mathias Wedel, sognepræst i Everdrup sogn med titlen:

“Topografi over Wordingborg Amt i Sjælland” ved L.M. Wedel, Præst i Everdrup (Første Hefte tryk på Forfatterens Forlag, i Thieles Bogtrykkerie 1818)

L.M. Wedel virkede som præst i Everdrup sogn i tiden 1786 til 1827

 

Everdrup Kirke er meget udpyntet og forbedret i nuværende Patrons (Smiths) Tid, som har anvendt betydelige Udgifter paa sammes Istandsættelse. Den har endnu sit Blytag paa begge Sider, Taarnet undtagen, hvorfra Blyet nedstyrtede for nogle Aar siden, og Steen blev igjen oplagt. Net og smuk er den indvendig, med et Pulpitur for Bekkeskovs Herskab fra 1680. Et stort Capel til Ligene, hvor mange adelige Personer, unge og gamle, hvile i prægtige Kister. Omtrent 1796 lod Kirkeeieren, Conferentsraad Morgenstjerne, Capellet ombygge og oppynte, lagde svære lange hugne Steen i Kjælderen, bekostede en Messing Lysekrone m. m., alt i den Hensigt, at Han, Frue og Børn ville hvile der omsider; men han solgte Bekkeskov, flyttede til Hillerød, og da han døde, var Forordningen udkommet, som forbyder Ligene at indsættes i aaben Begravelse, han maatte da jordes blandt andre simple Folk paa Hillerød Kirkegaard.

Kirken har en simpel Altertavle, men smuk malet; en stor vægtig Kalk og Disk, givet af Lindenow 1677; en mindre til Berettelser hos Syge, af Samme, med hans og Frues Vaabener; en fiin Messeskjorte, Hagel og Alterbeklædning af blaat Fløiel, forsynet med ægte Guldtakker, givet af Selbye; et Par store Messing Lysestager, givet 1600 af Chr. Petersen. I Kirkegulvet er endeel større og mindre Liigstene. I Taarnet, som har muret Vindeltrappe, ere to gode og vellydende Klokker, med en lang Inscription og Aarstal 1605-1698. Klokkestolene ere af særdeles svært Tømmer af Eeg, og ligeledes alle Spærrerne i Taarnet og Kirken af det stærkeste Riiseg, som er uforgiængeligt, samt et Seierværk fra 1710, der slaar og viser meget akkurat. I Sacristiet ligger begraven en Præst, Rasmus Hansen i Everdrup, 1676 døde han; han havde reist meget som Skibs- og Legationspræst, og været første Hører, siden Rektor i Sorøe Skole.

Everdrup Præstegaard er nu det modsatte, baade i Henseende til Bygning og Mark, hvad den var 1785 ved min Ankomst hertil; thi ved Udskiftningen, som var Bønderne saameget imod, maatte Præsten tage til Takke med al den uduelige, stenede, mosede, og med Buskatser begroede Jord, for at faa det alt samlet paa et Sted, dog i en lang smal Strækning, der er mere end ¼ Miil lang; og det optagne Karte af Landinspektøren viser, hvormange Moser, stenede Revler, Bække og Banker, der saaledes blev Præstegaarden til Deel, og desuden at Nestved Landevei skulle gaae igjennem et Hjørne af Lodden. Men før, da Præstens Jord laae paa 13 Steder blandt Bondens, og udgjorde omtrent en 60 Tdr. ret god Ager og Eng, tilligeme en liden Skovpart, saa blev denne Jord ved Udskiftningen anseet for boniteret, og den igjen som Præsten fik, meget maadelig og udfordrede megen Arbeide og Bekostning at rydde fra Steen, Stubber, Buskatser, og udlede Vandet fra de mange sure og sumpige Steder.

Præstegaarden fik da saaledes 117 Tønder Land, hvoraf de 20 er Skov, som dengang var kun Bøge af en Haandleds Tykkelse; nu er den siden indfredet og særdeles meget fremvoxet; 11 Tdr. Land ere Banker, Bække, Præcipieer, Enge, men det øvrige alt nu under Ploven. At der har været mange Steen, tildeels saa store, at de ved Krudtsprængning udgjorde 10-16 Læs, kan bedst bedømmes deraf, at jeg har sat 1800 Favne Steengjerder og slebet Steen til 90, saa hele den udvendige Linie nu er indhegnet. 

Mange Ting har jeg bragt i god Gang, men har maatte afskaffe samme, da enhver Karl gjerne betingede sig ved Fæstningen, at han ei vilde pløie med Stude, ikke med den engelske Ploug, ikke skjære Hakkelse, ikke strigle Køerne o. a. desl. Mine Folk vare og komne i Vane med at bestille noget om Vinteraftener; gjøre Skeer, River, snoe korte Reeb o. s. v.; men siden Krigens Tid, da alle vare Soldater, ville hverken Avlskarl eller de andre bestille noget, og de kunde dengang foreskrive Husbonden hvad de vilde, og denne Vane er nu blevet herskende hos de fleste. 

Men dette vænner jeg endnu mine Folk til om Dagen, især i Regnveir: en maa sye paa gammelt Seletøi, en anden ligge Broe, en anden mure, en hugge Fæller og Eeger og Vogntøi op, eller gjøre Grebe og Skovlblade, en har jeg vant til at tække, male, rive Farve, høvle et Bræt, lægge Baand paa et Kar o. a. desl.; men man bør altsaa have dertil fornøden Værktøi, og tillige ved smaa Doceurer opmuntre dem til at gjøre saadant ubevant Arbeide med Lyst og Velvillie; thi just at befale: Du skal gjøre det! dermed kommer man ei vidt, og Husbonden bør selv og vide, hvordan enhver Ting bør gjøres. Everdrup Præstegaards Bygninger ere til Beqvemmelighed, men just ei stadselige. Til Stuehuset har jeg bygget 7 Fag ganske af nyt, sat nye Fod, Dørre og Vinduer overalt; her var ikke Gjæstekammer, da jeg kom her. Til Laden, Stalden og vognremisserne, samt Huggehuset, har jeg bygt 10 Fag ganske af nyt, og istandsat det gamle med Bjelker, Sparrer og Lægter; lagt nye Steenbro over hele Gaarden, indrettet en Svinegaard, Stakhave og Møddingsted, og omhegnet det hver især med Steengjærder. 

Enkesædet er en smuk Bopæl, som jeg byggede 17(1?)9, 11 Fag, med en Have og en Vænge paa 4 Tdr. Land, alt med Kgl. Tilladelse. Eftermændene i Embedet skal betale noget herfor, og naar der er ingen Enke, benytter Præsten sig selv deraf; jeg faaer i Leie deraf 52 Rbd. S.B., og Leieren skal vedligeholde Huset og Hegnet. 

Sex Eiendomshuse har jeg i Everdrup opbygt paa en Gaardsplads; af disse sex Huse, hvoraf de fleste ere byggede af Egetømmer og Flensborg Steen, med store Vinduer, malede Stolper og Gavle, har jeg ialt 170 Arbeidsdage, eller lige saa mange Rdlr. R.B., om jeg ei behøver Arbeide; til hver Huus ligger en liden Have, samt nogle gode Frugttræer. 

Præstegaardens Have er meget frugtbringende med Madurter, Humle, Kommen og særdeles gode Frugttræer, som jeg for 30 Aar siden har faaet fra Kjøbenhavn, nogle og fra Holland; men Blomster har jeg ikke Kundskab om at dyrke. En Altan, hvorfra man overseer det meste af Marken, er i Hjørnet, hvor Hækken af Lambertske Nødder ophører, ellers endeel Græsbænke og en Brønd med fortreffelig Vand, nogle fine Kartofler i Haven, men ellers i Marken, hvor de dyrkes i det Store. 

Paa Præstegaardens Mark er meget godt Leer, og jeg fortryder kun, at jeg ikke for en Snees Aar siden har anlagt et Teglværk, da jeg fra minn Ungdom af derom havde saa megen

Kundskab og Erfarenhed; det er fiin Blaaleer, som frembringer gule Steen, ogsaa er der en anden Sort guulagtig, tjenlig til Potter og Skaale, som bliver røde, naar det brændes. Jeg har ladet stryge mange raae Steen af det gule Leer, og brugt dem til de 9 Skorstene, som jeg her har opført, og kun brugt Flensborg Steen til Piben. Jeg har dermed muret mange endog udvendige Vægge, som staae sig godt for Regnslag, naar de tilbørligen udproppes med Kalk og Gruus; men til Loegulve og Stuegulve er det blaa Leer mere passende, naar man iagttager ofte spække det, da det saa gjerne vil slaae Revner. En Sort fiin Pletteleer har jeg fundet i en Bæk, men der er kun lidet, dog saa godt, at det kan lignes med det engelske. 

Tvende Lysthuse ere der paa Præstegaardens Mark: Skovshoved og Gammelsbjerg; det første er en indhegnet Runddeel af 13 unge Bøgetræer, Tjørn, Hessel, Ask o. s. v., som fredes og hver Aar mere bedækkes, som en hvælvet Bue; fra en Græsbænk er der udhugget en Prospek til Byen og Kirken, de fjerne Skove, enkelte Huse og Gaarde. Den anden er en høi Banke af Naturen, gjort endnu høiere ved Konsten, beplantet rundt om med Hessel, Piil, Naver, Røn o. s. v.; man gaaer der op til af en Trappe. Derfra er en sjelden Udsigt til Falster, Kjøng, Nestved, Præstøe Bugt, Snesere, Engelholm, 10-12 Kirker, mange Byer og Herregaarde, Spidsen af Wordingborg runde Taarn, seilende Skibe i Stranden, Veirmøllerne ved Rønnebek og Nestved, Møllerne i Aaskov og Moenstrup, den store Flintemose, nogle Byer og Huse her og i andre Sogne. 

Præstegaarden har en skjøn liden Skov, opelsket af mig fra unge Træer af nu i meer end 30 Aar, og meget har jeg plantet af Ell, Ask, Røn og vild Skovabild; men intet har jeg plantet med Steengjerder, da Spurvene gjerne søge dertil i Tusindtal og afpille den paagrændsende Ager, især med Byg, før den bliver moden, og atter tage Skjul og Tilflugt i Hækken. Her er og god Tørv, Gruus til Muurarbeide, hvidguult Sand til Gulve, og et Slags hvid Leer til at kalke med, som, naar det blandes med suur Melk, holder dog for endeel, og koster intet andet end Umagen; det er nok saa hvidt som Kalk; men især har jeg brugt det som Vandfarve, istedenfor Bleghvidt, da det lader sig rive paa Steen til den fuldkomneste Fiinhed. Her i Marken ere fundne nogle Antiqviteter ved at grave i Jorden til Grøvter og Vandledninger, deriblandt to smukke af Forfædrenes Stridshamre, af Flindt, meget net tilhugne; men dette og mere har jeg indsendt til Oldsagernes Commission i Kjøbenhavn. 

Vores Brøndvand er meget godt baade til Madlavning, Vask og til Brygning, men her er flere, og især een Kilde inde paa Dyndet i Skoven, som jeg har ladet steensætte, saa Kreaturerne uden Fare kan gaae derud at drikke, dette Vand er fortrinlig godt og fryser ikke uden naar Kulden er meget Stærk. 

Daa og Raadyr vare her næsten tamme paa Marken, nu ere de borte, da saa mange Lodseiere ere paagrændsende; dette er og Aarsagen, hvorfor Agerhøns og Harer sees nu sjeldnere end forhen. Jeg forstaaer ei selv Jagten, men naar jeg endelig feiler et Stykke Vildt, maa Skytten, som jeg formaar dertil, fra nærmeste Herregaard, gaae hele Dage, før han faaer noget.

Vildænder komme her i Mængde om Efteraaret, naar Flintemosen er fuld af Vand, thi om Sommeren er der godt Slaagræs. Ræve have vi flere af, end vi ønske, men de have lange Huler i Bankerne, og lade sig ikke letteligen fange. Glenten og Høgen ere vore daglige Gjæster, naar der gives Ællinger og Kyllinger. Skaden afpiller vore Kirsebær og Sukkererter; men Uglen lider jeg gjerne, den opholder sig øverst i Laden og fanger en stor Mængde Muus. Maaren besøger undertiden vore Høns og bider de fleste ihjel, men tager ingen bort med sig. Løse Hunde har før været slemme paa Gaderne for Gaaende og Ridende; men nu er der stræng Forbud derimod. 

Everdrup er altsaa et lidet Kald? man kan sige Ja og Nei, og dog sige Sandhed; thi i Henseende til Folketallet, Tiende og Accidentser er det kun lidet, men ogsaa mageligt, da kun faa Embedsforretninger forefalde o. s. v.; men i Henseende til den nu gode opdyrkede Avling og sammes Indtægter, saa er der et godt Kald, dog kun for den Præst, der kan, vil og forstaaer at bestyre Landbruget ved en duelig Avlskarl; thi her maa holdes mange Folk, endeel Heste, og ofte Dagleiere, om alting skal fuldbringes tilbørligen; her er stort Hartkorn og betydeligt Areal, altsaa de Kgl. Skatter meget svære, som hvile paa Jorden; men Gaardens Afgrøde kan dog skaffe Penge til Skatter, Folkeløn, Daglønnere, Smedarbeide og det meget mere, som udfordres til et anseeligt Jordbrug. 

Men den Præst, som herefter skal modtage Everdrup Kald, og ikke har selv Formue, men maa sætte sig i Gjæld for at betale Præstegaarden, Udskiftningen, Enkesædet, Besætning, de høist fornødne Møbler o. s. v. - sandelig! han er at beklage, da Renterne aarlig af denne betydelige Kapital vil blive byrdefuld for ham, og er han desuden nu ukyndig i Landvæsenet, og dog maa holde mange Folk og Heste, saa føler han Byrderne dobbelt, og Næringssorger vil gjøre ham Livet bittert og frembringe de sande Ønsker: gid jeg havde lært en Profession, isteden for at være en Geistlig, der i flere Aar har anvendt Tid, Flid og Penge paa sin Bestemmelse, og nu er Belønningen sa saare tarvelig. 

Rigtignok er det Ordsprog i Brug hos Almuen, naar Præsten er alt for meget Landmand, og er saa at sige Bonde ved alle Tilfælde: Han passer sin Jord og glemmer Guds Ord. Det er saare ilde og uværdig for en Præst, naar denne Ytring er virkelig saaledes; men man kan meget tilbørlig passe sit Embede, som Religionslærer i alle den Dele, baade i og uden Kirken, endog med det nu mangfoldige Embedsskriverie, og dog have et vaaget Øie med Agerbruges Bestyrelse. Man bør have en duelig og troe Avlskarl, man bør ligge en fast Plan for sin Jorddyrkning, for enhver Ting baade hjemme og i Marken; man maa staae tidlig op, sætte Folkene i Arbeide, omgaaes dem fornuftig, betale dem Løn i rette Tid, give dem god Spise og Drikke o. s. v.; ja, saa bliver Arbeidet tilendebragt til Husbondens Gavn, og alting gaaer frem i jevn Orden. Hvo var dristigere Landmand end Provst Høegh i Gjentofte, baade theoretisk og praktisk, og som Præst, Ven, Borger og Litteratus havde han den sandeste Berømmelse af alle Sagkyndige, Høie og Lave, Bønder og Adelsmænd. Man kunde nævne flere værdige ædle Præstemænd, som tage sig meget af Agerbruget og veilede Almuen til mange gode Indretninger i Mark, Moser og Enge, efter det Kgl. Landhuusholdningsselskabs Indbydelse; men da de leve endnu, var det at fornærme deres Beskedenhed, om jeg her nævnede dem med den Agtelse, de fortjene som Præster, Landmænd og gode brave Borgere; de modtage her min Tak og Høiagtelse, fordi nogle have efterfulgt de Vink om Landbruget, som jeg har yttret i mine Skrifter. 

Everdrup Præstekald har nogle særegne Fordele, som just ei findes hos mange andre: En skjøn Egn; smuk Udsigt; skikkelig god Præstegaard; en Kirke i Byens selv; gode Marker, indhegnede med Steengjerder; Skov til Fornødenhed; god Tørvemose; fortreffelig Kilde- og Brøndvand; Leer, Gruus, Gulvsand; mange Piil til Karbaand og Væggestænder o. s. v.; Frihed for at holde Rytterhest, formedelst det lidet Hartkorn i Sognet; en smuk Bolig for Enkerne, som Præsten afbenytter, naar ingen Enke er der; Nærheden af to Kjøbsteder, hvor man kan afsætte fine Kramvarer, og i Nestved især kjøbe Urte- og Hørkræmmervarer næsten saa billig som i Hovedstaden; næsten - thi nogen Fordeel maa Kjøbmanden dog have for Transporten; kort Vei til Kjøbenhavn, thi naar nu den nye Vei bliver i Stand fra Kjøge til Wordingborg, og som ½ Miil her i Sognet er færdig, og løber herfra Everdrup forbi paa 1/8 Miil nær, saa kan man kjøre til Kjøbenhavn paa 12-14 Timer. Everdrup Sogn har og den fordeel, at vi her have Posten fire Gange ugentlig, den Lollandske agende og ridende Post gaaer her igjennem ved Strandveien, baade fra og til Kjøbenhavn; med Ringstedposten faaer jeg mine Breve og Aviser, og med Ringsted agende Post kan ogsaa haves Pakker og større Brevskaber. 

Vi kan sælge vore Produkter her ved vore Huse til Hønsekræmmere fra Walbye, som ugentlig kjøre her igjennem, da de logere enten i Fladsax eller Aaskov, som ere her i Nærheden; og med dem kan man fra Kjøbenhavn igjen faae adskillige Nødvendigheder: Reeb, Tækkegarn, og smaa Varer, der ei ere for tunge at føre. 

For den der har noget at leve af, er det og ei vanskeligt at faae Huus og en Koes Græsning her, omtrent for en 50 Rdlr. aarlig; og dette er Tilfældet med endeel Professionister, som her have nedsat sig og leve af deres Hænders Arbeide; thi her ere endeel Vævere, Smede, Tømmermænd, Træskomagere, Skomagere, Glarmestere, Hjulmænd, Skrædere, Kurvebindere, Muurmestere, Tækkemænd, Dreiere o. a. sl.; og da der ere saa mange Skove og Tørvemoser i Sognet, saa er Ildebrændsel just ei saa kostbart, som paa andre Steder; ja mange simple Haandlangere kjøbe intet, men bære hjem fra Skoven paa deres Ryg daglig af de nedfaldende Grene, eller slaae Jordstød op, hvor Skoven er afhugget. Fiske gives der daglig ved Stranden, og Aal om Vinteren sælges for billige Priser. 

Smitsomme Sygdomme have ikke hersket nu over 30 Aar. Torden og Lynild gjør sjelden Skade her; skjønt Uveiret trækker græsselig op, saa aftage de høie Trætoppe i Skovene, saavelsom Strandens Nærhed ved Præstøe Bugt og Svinøe, paa begge Sider Lynildens Virkninger, som ofte andre Steder, høiere oppe i Landet gjør store Ødelæggelser, antænder Huse, dræber Mennesker og Kreaturer. Saa man kan sige, Everdrup har sund frisk Luft, almindelig Fredelighed blandt Bønderne, enkelte Tilfælde undtagen; gode Venner og Naboer, mange brave og værdige Proprietærer og Præster i den hele Omegn, hvor Høflighed, Godhed og Gjestfrihed er herskende og almindelig; et offentligt Bibliothek, med Kgl. Tilladelse, er i Kirken, kaldet Wedelsminde, hvorfra udlaanes Bøger hver Søndag til Indvaanerne i Everdrup Sogn. 

Historien har fra Oldtiden opbevaret et Par Legender, hvori der maaske kan være nogen Sandhed, mere ogsaa mere Overtro og Opdigt. To Kjæmper eller Næssekonger, som vare Brødre, boede i Everdrup Sogn; den ene, Ewert, havde sit Ophold i Lunden og Omegnen, og ligger i denne Fredskov begraven, som ovenfor omtalt. Broderen, Skrie, boede ved Flintesøen, hvor der nu er Mose; der havde han sin Borg med høie Volde og dybe Grave, hvoraf tydelige Spor endnu findes. Slottet skal have staaet øverst paa den af Naturen høie Banke, hvor jeg har ladet grave flere Steder, men kun fundet nogle brudte Muursteen og enkelte Kamp, dog utilhuggede, men intet Metal eller Jern. 

Fra Flintesøen skal Skrie med sine Skibe have seilet ud til Karebek og Østersøen; men det maa være mange Sekler siden, thi ved Udskiftningen stod der, hvor Slottet foregives af have været, store Træer, som Gisselfelde lod omhugge efter Bestemmelsen, hvoraf nogle indeholdt 3-5 Favne Brænde, og vare flere Aarhundreder gamle. Der ved Skrieberg tør ingen Malkepige komme efter Solens Nedgang, thi hver Mkidnat kommer Skrie ridende, tager sine store Kister op paa Banken, tæller sine Penge, tænder mange Lys og har en Snees Aander i sit Følge; enhver, som da paa den Tid kommer Skrieberg for nær, maa døe eller blive længe syg, men efter Kl. 3 kan enhver frit passere, da Skrie er borte. I stærk Hede søger Qvæg og Heste op paa Banken, da der er meget kjølig under endeel unge Bøge. Jeg har ladet udhugge flere Alleer der, saa man fra den ene kan see Kiøng, Wedøe, Svinøe og Falster; fra den anden Hammer, Snesere og Wordingborg; fra den tredje Egnen ved Præstøe, men Skovene aftage Synet; fra den fjerde Everdrup Byekirke og smaae omliggende Huse og enkelte Gaarde. I det hele er Synskredsen meget stor og viid i klart Veir, da Banken er over 150 Alen over Flintesøens Overflade.

 

Beretningen er skrevet rent af Michael Olsen og bringes med tilladelse af samme. Læs mere på

http://www.vognstyrer.dk/TekstogFoto/Everdrup%201818/Everdrup1.htm

cookie information