Everdrup Kirke

Skt. Peders Kapel

 

De to sogne Snesere og Everdrup er begge sogne med stor geografisk udbredelse og begge sogne går mod øst ned til Præstø Fjord. I dagens Danmark regner vi ikke geografiske afstande for noget. Men i slutningen af 1800-tallet fandt transport sted med hestevogn eller man var oftest gående, hvorfor stor afstand især om vinteren, var et problem. Da søndagens prædiken var en vigtig del af livet, var der i den østlige del af de to sogne i en længere årrække ønske om at få opført en lille kirke nede ved stranden.

Starten til kirkebyggeriet, skyldtes et initiativ, der kom fra de to sognes præster, Zeuthen i Everdrup og Paludan-Müller i Snesere. De tilbød at forrente og afdrage et lån på kr. 4.000,- hver – tilsammen kr. 8.000,- for at komme igang. Samarbejdet mellem de to sogne var i sig selv bemærkelsesværdigt, da sognegrænserne virkelig betød ”en grænse”.

På baggrund af præsternes initiativ, tilbød ejeren af Bækkeskov, kammerherreinde Anna Elisabeth Vind, at skænke en byggeplads til kirken, den plads, hvor kirken i dag ligger.

Dengang som i dag kunne man ikke uden videre gå i gang med at bygge en kirke. Der skulle søges om tilladelse, ligesom der skulle gives tilladelse til embedslånet til de to præster.

Ansøgningerne blev sendt ledsaget af 100 underskrifter (66 fra Snesere og 34 fra Everdrup) for at understrege ønsket om en kirke og vel at mærke kun til gudstjenestebrug. Kirkelige handlinger skulle som hidtil foregå i de respektive sognekirker.

Tilladelsen blev givet, og kirkebyggeriet blev overdraget til en komite med forpagter Crone, Engelholm, som formand. Som arkitekt valgtes professor Hans Holm (bla. kendt for Diakonistiftelsen og det Kgl. Bibliotek), og til selve opførelsen håndværksmestre fra Præstø. Dekorationsarbejde inde i kirken blev udført af malermester Veber, København.

 
 

Udover lånet på kr. 8.000,-, som de to præster hæftede for, kom der en lang række andre donationer til byggeriet. Kammerherreinde Vind skænkede udover grunden spiret til kirken (kr. 1.700,-), kirkeklokken (støbt i Holland hos firmaet Dockum) samt kr. 300,- i kontanter.

Hendes søn Emil Vind, der var gesandt i Skt. Petersborg, skænkede to runde vinduer af bøhmisk glas, til gavlene.

 
 

Proprietær Münster, Bredeshave, donerede 5.000 mursten og baron Reedtz-Thott, Gavnø, kalken til byggeriet. Flere af sognenes gårdmænd tilbød gratis kørsel af materialerne til byggepladsen. Endelig fandt der indsamlinger sted i de to sogne, og udlodning af et strikket tæppe, doneret af arveprinsesse Caroline, indbragte kr. 411,-.

Ialt et indsamlede pengebeløb på kr. 11.379, der sammen med værdien af de skænkede materialer til kirken beløb sig til kr. 15.800,-, den samlede udgift til kirken.

Grundstenen til kirken blev lagt den 2. september 1877 og indvielsen fandt sted året efter den 15. september 1878.

Kirken, der blev indviet som Skt. Peders Kapel, skulle fungere som filialkirke til de to sognes kirker - som gudstjenestekirke. Altergang, barnedåb, bryllupper og begravelser fandt stadig sted i sognekirkerne. Benævnelsen ”kapel” bruges om en mindre selvstændig bygning eller en tilbygning til en kirke, hvor kirkelige handlinger finder sted.

Så vidt man ved, gik der mere end 60 år fra indvielsen, inden der opstod ønske om altergang og dåb i kapellet (2. verdenskrig). I en årrække klarede man sig interimistisk, men i 1946 blev der opstillet en alterskranke (tegnet af næstvedarkitekten Tidemann-Dal) og i 1949 kom døbefonten til. Den blev skænket af hofjægermester Wolff-Sneedorff, Engelholm, der havde den stående i parken. Det er en meget smuk gammel romansk sandstensdøbefond. Til brug i døbefonden skænkede kaptajn Emil Lassen, førhen Bækkeskov, et gammelt messingdåbsfad, der stammer fra Mern kirke.

 

I mange år klarede man sig uden musikledsagelse, og først i 1938 kom der et lille harmonium til. Det nuværende orgel er fra 1963 (Starup & Søn, 5 stemmer) og stammer fra Fensmark Kirke.

I 1954 blev der foretaget en større restaurering af kapellet. Kirkerummet var blevet tilsodet af en gammel kakkelovn, der var revner i vægge og loft og indtil dette år var der ikke elektricitet i kirken. Det blev nu installeret, så man fik både elradiatorer og lys.

Alterfiguren, en gipskopi af Thorvaldsens kristusfigur, blev samtidig udskiftet med det nuværende trækors, der er fremstillet af moseeg og belagt med bladguld. Korset er udført af arkitekt Marinus Andersen, som forestod restaureringen.

I 1982 ophørte kirkesamarbejdet mellem de to sogne, idet sognene blev enige om, at kapellet skulle overgå helt til Everdrup Menighedsråd, der fremover skulle stå for kirkelige handlinger samt vedligeholdelse og udgifter. I 2014 blev Snesere og Everdrup sogne lagt sammen til et tosogns-pastorat, så der igen samarbejdes. Men kapellet hører stadig under Everdrup sogn, så ønsker om kirkelige tjenester skal rettes til Everdrups sognepræst. 

I 1999 købte Everdrup Menighedsråd et stykke jord af Marjatta, hvor parkeringspladsen blev anlagt.

Der bliver afholdt gudstjeneste sidste søndag i måneden, ligesom der er juleaftensgudstjeneste i kapellet. 

Da Sankt Peders Kapel, kun er et kapel, det vil sige en annekskirke, og dermed ikke en kirke, flages der udelukkende i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger.

-->

 

 

 

Kapellet blev især kendt, efter mindepladen for Anders Lassen blev indviet den 22. september 1948. Stedet blev valgt af hans forældre, fordi han var opvokset på Bækkeskov og havde færdedes meget netop i dette område. Vil man læse om Anders Lassen kan Thomas Harders bog ”Anders Lassens Krig” anbefales.

cookie information